Annoncér til dine kunder med Facebook custom audiences

Det er lettere at få folk, der løber 5 km, til at løbe 6 km, end det er at få sofajockeyerne i gang med at løbe. På samme måde er det lettere at få tidligere kunder til at købe igen, end det er at overtale en ny, potentiel kunde. Dine tidligere kunder er mere modtagelige over for din markedsføring, fordi de kender dig, og fordi de (forhåbentlig) har haft en god købsoplevelse hos dig før.

Med det i baghovedet ville det være rigtig lækkert, hvis du kunne smide nogle af annoncekronerne efter lige præcis disse kunder, ikke? Det kan du med Facebook custom audiences.

Custom Audience

Hvad er custom audiences?

Custom audiences gør det muligt at målrette annoncer på Facebook mod specifikke brugere, hvis bare du har deres e-mail eller telefonnummer. Du laver f.eks. en liste med mails på de brugere, du gerne vil have annoncen rettet imod, og disse mails sammenlignes så med mails brugerne har registreret på Facebook. Når systemet finder to mails, der matcher, tilføjes brugeren til målgruppen.

Det hele foregår krypteret, så der hverken udleveres mails fra dig til Facebook eller omvendt.

Hvordan kan jeg bruge det?

Når dit custom audience er lavet, kan det bruges som målgruppe for alle typer annoncer på Facebook. Du kan f.eks. vælge, at du kun vil rette dine sponsored stories mod folk, der er på din kundeliste, eller at dit indlæg om dit nye, fantastiske produkt skal dukke op som suggested post i dine tidligere kunders news feed.

Custom Audience

De ellers udskældte højresideannoncer, som jeg personligt har talt negativt om gentagne gange, kan endda pludselig få nyt liv. Målretningen mod den langt mere modtagelige målgruppe har en markant effekt på klik- og interaktionsrate, og sammen med højresideannoncernes meget lave pris (grundet lav konkurrence om placeringen) er der mulighed for ganske omkostningseffektiv markedsføring.

Målretning med custom audience giver dig ganske enkelt mulighed for bedre resultater med færre midler, fordi du rammer den målgruppe, der uden sammenligning vil finde dine annoncer mest relevante.

Hvordan kommer jeg i gang?

Endnu engang er det Chrome-applikationen Power Editor, du skal have fat i, hvis du vil lave de mere avancerede Facebook-annoncer. Compell er naturligvis også klar til at hjælpe, hvis du vil have annoncerne sat i gang uden besværet.

4 svar til “Annoncér til dine kunder med Facebook custom audiences”

  1. […] vi har nævnt i et andet indlæg, er det altid lettere at få tidligere kunder til at handle hos en igen, end det er at overtale […]

  2. […] Når jeg har skrevet et relevant indlæg, som jeg er overbevist om en eller flere personer (som jeg gerne vil have skal kende mig), vil finde spændende, så har jeg prøvet at lave Facebook annoncer som kun de ser. Det gør man via custom audiences. Du finder deres Facebook bruger ID og tilføjer det som et custom audience i Facebooks ad system og så bliver din annonce kun vist til den eller de personer, som du har valgt. Læs mere om Facebook custom audiences her. […]

  3. Hvis man skal bruge det i business sammenhæng, er det så ikke sjældent at Facebook brugernes mail adresser er de samme som deres firma mail adresser?
    Hvis det er tilfældet, så er det jo meget svært at opbygge en brugbar liste 🙁
    Bloggen som ledte mig over til din side, beskriver at man også kan bruge brugerens Facebook ID, men den metode virker måske ikke længere. ?

    http://nikolajastrup.dk/blog/hvordan-min-blog-blev-til-min-bedste-investering/#comment-81047

    • Emil Zacho-Petersen siger:

      Hej Jens,

      Du har helt ret. De fleste bruger deres private e-mail, og modtagerlister baseret på arbejdsmails vil unægteligt være mindre. Vi er dog før blevet positivt overrasket. 🙂

      Som du nævner, er det også muligt at målrette ud fra Facebook ID’er, så hvis du kan finde frem til Facebook-profilerne på de personer, du gerne målrette annoncer mod, kan det klares den vej.

      Indlægget her er efterhånden noget gammelt, og mulighederne for annoncering på Facebook ændrer sig hele tiden, så hvis du sidder med en konkret problemstilling, du gerne vil have sparring på, er du velkommen til at skrive til mig på ezp@compell.dk

      Med venlig hilsen
      Emil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Compell
Sønderskovvej 7
8520 Lystrup
Kontaktinfo
(+45) 71 99 75 15
info@compell.dk (Formular)