Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Hvorfor dog være autentisk?

Fordi det er den eneste måde at være på, hvis du ikke blot ønsker respekt for din person, men også ønsker den respekt, der kommer inde fra dig selv, nemlig selvrespekt og dermed selvværd.

The only person you should try to be better than, is the person you were yesterday / ukendt

Men det er ikke nemt, og det er efter min mening en proces, en proces der kræver, at man tager et valg, som man også vil gøre en indsats for.

Det er rigtig nemt at have masser af værdier, meninger og holdninger, men hvis det ikke er noget, som man selv efterlever, så er det intet andet end flotte ord uden tyngde, uden værdi.

Prøv at tænke de her lette hverdags-scenarier igennem, og måske har du endda selv nogle episoder, som du har oplevet, som du kan relatere til.

Hanne er leder med en masse medarbejdere under sig. Hanne fortæller vidt og bredt om, at hun ikke bryder sig om sladder og giver andre den opfattelse, at hun heller ikke render med sladder. Hun er også efter sine medarbejdere, når de holder fem minutter længere frokostpause end den halve time, som de må.

Ikke desto mindre, sidder hun hver morgen og hvisker meget længe med nogle kolleger, hun beder medarbejdere om at lure på hinanden og melde tilbage til hende, og så holder hun selv dobbelt så lang frokost som sine medarbejdere.

Hvad tror du, at hendes kolleger og medarbejdere tænker?

Har de respekt for hende? Virker hun troværdig eller tværtimod utroværdig?

Eller en kollega der det ene øjeblik giver udtryk for at have én holdning indtil chefen, måske blot en halv time efter, giver udtryk for det modsatte og vupti, så har kollegaen skiftet holdning eller ændret historien på anden vis, så den bliver identisk med chefens.

Der skal faktisk ikke så meget til for at blive oplevet enten som troværdig eller utroværdig.

Sidstnævnte giver utryghed og manglende respekt, netop fordi utroværdige menneskers ord ikke bakkes op af deres handlinger.

Hvor der er sandhed, er der sejr / Donald Walters

Det er ikke, fordi man ikke kan være autentisk og så samtidig ændre mening eller holdning. Det kan man sagtens, når der kommer nye facts eller nye input på bordet, der gør, at man kan se sagen fra en anden vinkel.

Men det er ikke troværdigt at give udtryk for at være en person og så handle anderledes, og det gælder ikke kun arbejdsmæssigt men også privat.

Vi er hele mennesker, og jeg tror ikke, at man kan forblive hel, hvis man grundlæggende er én person på arbejdet og en helt anden person hjemme. Vi kan naturligvis vælge at bruge nogle af vores kompetencer i højere grad på arbejdet end hjemme, men så længe at vi er åbne omkring, hvem vi er, hvad vi står for og vores værdier, som vi selv efterlever, så vil det ikke opleves utroværdigt.

Men gør vi ikke dette, så har vi ikke fundet hvile i os selv, og hvordan skal andre så kunne?

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

Forfatter: Jannie Nielsen Hansen er blogger, kommunikator og inspirations-fe og skriver om livet med udgangspunkt i troværdigheden.

Vil du læse mere af Jannie kan du se hendes blog og hjemmeside:

LoveRoad.dk

JannieNielsenHansen.dk

Citatfreak.dk

Du er også velkommen til at tjekke ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg, få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: