Boshop.dk – ny hjemmeside

Team-BoShop-Web (1)

Din nye siddeplads på nettet

Fra valg af farve til lædertype og modultype – på den nye Boshop.dk hjemmeside har du mulighed for at skræddersy lige netop den sofa, du ønsker. Den slags brugervenlighed kræver et godt styresystem bagved, der også giver ejeren et godt overblik og de bedste muligheder for at vedligeholde hjemmesiden.

Fra starten af november til 24. december har Compell programmeret Boshop.dk fra bunden af og i strategisk sparring med ejerne Jesper Thorup og Christopher Eis skabt en hjemmeside med flere muligheder og bedre overblik for de besøgende.

”Vores største udfordring var at få overført de ordrehåndteringsgange vi som kombineret butik og webshop står med til dagligt – at få tilpasset systemet til vores indkøbsmæssige rutiner.”
Igennem den udfordring har vi været usædvanligt glade for den dialog, vi har haft med Compell, og de kompetencer de har stillet til rådighed,” forklarer Jesper Thorup.

Et effektivt samarbejde

”De har en agil arbejdsform, der passer rigtig godt til webarbejde, hvor man lynhurtigt får et produkt i hånden, og så selv kan være med til at sparre om, hvad der skal rettes til og hvordan den fuldstændige løsning skal se ud. Det giver en god følelse med projektet, som man ellers nemt kan stå uden, når folk programmerer for en,” uddyber Jesper.

For Compell har det især været vigtigt at tage højde for at bevare den søgemaskine optimering, der allerede var i gang på Boshops gamle side. Når en side overføres til en ny, er det essentielt at bevare den ranking, som virksomheden allerede har opnået på Google, så man kan arbejde videre derfra i stedet for at starte forfra.

Det gode resultat

Jesper Thorup har selv stået for designet af siden, og til det har Compell suppleret med al programmering fra det tidligere CMS DanDomain til det nye Magento, der tillader en mere brugervenlig custom opbygning.

”Alt i alt har det givet os et nyt site, der har stor brugervenlighed og nogen lækre muligheder for specialtilpasninger. Løsningen gør det muligt hele tiden at videreudvikle og forbedre sitet, så jeg har virkelig positive forventninger til flere gode webinitiativer sammen med Compell,” afslutter Jesper.

Siden 24. december har Boshop.dk oplevet, at besøgende bruger mere tid på siden samt, at antallet af netordrer er steget.
De flere lækre siddepladser til Boshops kunder gør, at Boshop selv har mindre tid til at sidde ned, og det er kun godt – vi hos Compell inviterer alle interesserede til at sidde ned og tage en snak med os om deres hjemmeside, og de muligheder vi kan åbne op for.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.