Deling af indhold øges på Facebook

En undersøgelse foretaget af Rival IQ afslører, at Facebook-brugere oftere deler opslag mellem hinanden, men liker og kommenterer mindre end tidligere.

Undersøgelsen bygger på 9.000 forskellige brands og mere end 8,1 millioner opslag fra 2015 samt interaktionerne, der opstår heraf.

Siden 2014 har Facebook arbejdet på at bekæmpe spam i form af ”falske” likes, kommentarer og delinger i news feedet, og det kommer nu til udtryk i strømmen af feeds, som er blevet udrenset. Denne anstrengelse har bevirket, at man nu i højere grad kan måle det egentlige brugerengagement samt Facebook-opslagenes interaktioner.

Et af de mest interessante resultater af undersøgelsen er, at der er sket en markant ændring af brugernes type af engagement. Ud fra de forskellige typer af opslagsengagement (likes, kommentarer, delinger), er den eneste signifikante stigning sket inden for deling.

Skærmbillede 2016-05-08 kl. 20.32.54

Ud over at Facebook har ryddet op i news feedet, kan denne udvikling bunde i, at flere og flere brugere efterhånden er blevet opmærksomme på, at man opnår synlighed ved at dele en interessant historie. Som virksomhed og brand er det derfor essentielt at bruge tid på at vise indhold, som er mere engagerende og derved også mere delevenligt.

Desuden bliver mulighederne for deling udviklet hele tiden, hvilket gør, at brugerne i højere grad anvender disse delemuligheder.

Skærmbillede 2016-05-15 kl. 16.32.50

Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom delingsraten er steget, er det stadig likes, der er brugernes favorit i forhold til interaktionsmetoder. Der skal stadig meget til, før deling overhaler brugernes vaner, når det kommer til det populære ”like”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.