Feedback er mere end et smart ord

Feedback er et kendt bossord, der har plantet sig som en solid del af vores vokabularium i mange virksomhedskulturer. Nu til dags giver man ikke kritik men feedback.

Der er bare ikke særlig mange, som er klar over, hvad  forskellen er, og hvorfor det er en god ting at bruge konstruktiv feedback i stedet for en meningstilkendegivelse eller den klassiske kritik, vi er blevet opfostret med.

 

Klassisk kritik – en gammeldags opskrift

Opskriften på den klassiske kritik ser ud som følger:

talebobbel

Og hvorfor skulle den opskrift på kritik så have overskredet sin udløbdato? Hvad er der i vejen med den opskrift?

Problemet er, at kritikken lynhurtigt overskygger rosen, der nærmest er efterladt som en banalitet, der skulle overstås for at komme til fejlene. Det bliver ikke fremadrettet, sjældent konkret, langt fra lige så konstruktiv, og sidst men ikke mindst ikke positivt.

 

Okay, hvad er det så feedback kan? 

Den gode feedback fordrer til en forøgelse af motivation, bedre vidensdeling og en følelse af holdånd igennem gensidig respekt.

I en arbejdskultur, som er udsat for hårdt pres – hvilket gerne skulle ske fra tid til anden, når virksomheden har travlt – er det meget nemt at tage motivationen fra folk, hvis man udøver uhensigtsmæssig kritik på noget, de har knoklet røven ud af bukserne for at nå i mål med.

Det kan være hårdt at modtage feedback på et produkt, man måske har lagt meget arbejde og stort engagement i. Derfor skal feedback altid gives med respekt.

Respekt er ikke det samme som frygt, ydmyghed eller selvudslettelse. Respekt kræver, at man står ved sin analyse – og kan give den kontant og kærligt. Med et glimt i øjet og et smil på læben. Man må gerne være lidt barsk men aldrig ondskabsfuld og nedgørende. Feedback retter sig udelukkende mod produktet – ikke mod personen.

Feedback skal derfor altid være konkret, konstruktiv, kærligt og fremadrettet.

browse-1

Hvordan giver jeg god feedback? 

Udgangspunktet for en god feedback læner sig op af det konceptuelle – det, der er meningen med det formidlingsmæssige output. Det giver altså ingen mening at give et produkt feedback, som var det en leder, hvis det er skrevet som en featureartikel.

Hvilke helt konkrete træk karakteriserer det vellykkede og det problematiske? Og vær meget konkret! Hvad er forklaringen på at disse træk virker så godt eller problematisk? Igen – meget konkret, og tænk på modtageren. Ikke på dig selv som eventuel “professionel”.

Det er for eksempel ikke nok at sige at en artikel er velskrevet. Feedbacken skal give et bud på hvordan den er velskrevet.

 

Et par tips til processen omkring feedback

  • Planlæg feedbacken, så den hænger logisk sammen og ikke bare bliver en kronologisk uprioriteret gennemgang af artiklen. 
  • Afsæt tiden til at gennemgå det sammen – det tager ofte kortere tid end du tror, og er langt bedre end et officeark med noter i. 
  • Pas på med at gentage pointer – det kan trække feedbacken i unødigt langdrag. 
  • Pas på med at komme med for mange divergerende bud. Det gør modtageren forvirret og fører ofte til, at han uden eftertanke holder fast i sin egen overbevisning og får dårligere udbytte af feedbacken.
  • Feedback er ikke den eneste sandhed eller en facitliste. Den er en kvalificeret analyse, der konkret udpeger elementer af høj kvalitet (og argumenterer for det) eller elementer, der klar kunne forbedres eller nedprioriteres – og anviser mulige udveje.
  • Feedback er et læringsmæssigt værktøj for både den der får feedback og giver feedback til bedre at kunne forstå arbejdsprocessen – værktøjerne og metoderne – og kunne anvende dem bedre og bedre.

 

Så er det bare at komme i sving!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.