Google favoriserer nyt indhold

Det kan betyde meget for virksomheder at ligge øverst på resultatlisten i Google. Uanset om det er fra et brandingperspektiv, indtjeningsperspektiv eller noget helt tredje, så kan det være yderst værdifuldt for virksomhederne at opnå de øverste placeringer.

I denne omgang skal vi snakke om, hvordan Google favoriserer nyt indhold på deres resultatlister, og hvordan du kan udnytte dette på din hjemmeside.  

Google og nyt indhold

Over en længere periode har man kunnet observere en tendens, der tyder på at friskt og nyt indehold nemmere vinder indpas på side 1 i søgemaskinerne. Der er selvfølgelig visse søgetermer, hvor dette er mere fremtrædende end andre, men tendensen er unægteligt til stede.

Hvad der kendetegner de tilfælde, hvor Google favoriserer nyt indhold, er søgetermer hvor det er logisk at nyt indhold er bedre end gammelt indhold. Indeholder søgningen ord som f.eks. test, anmeldelse eller eksempelvis navnet på en nuværende film i biografen, så vil den søgende ofte være på udkig efter det nyeste indhold.

Google fremtid

Ud over de oplagte eksempler, vil man også kunne opleve andre tilfælde, hvor nyt indhold i en given periode vil være repræsenteret på side 1. Disse tilfælde kan man som virksomhed benytte til sin fordel.

Vend det til din fordel

At Google favoriserer nyt og friskt indhold i søgeresultaterne, er fordelagtigt for webshops. At udnytte denne favorisering af nyt indhold, igennem de tips vi fremviser, er ikke blot en kortsigtet strategi, men en brugbar strategi, uanset om Google benytter denne favorisering eller ej.

De 4 hurtige tips

[framed_box]

  1. Justér dit indhold (jævnligt)
  2. Optimér dit datagrundlag
  3. Tjek og optimér dine interne links
  4. Tjek og optimér dine eksterne links

[/framed_box]

For at vende Googles favorisering af nyt indhold til din fordel, skal du blot løbende efterleve disse fire tips.

Du bør jævnligt justere dit indhold ud fra den viden som du opbygger i branchen, de kundespørgsmål som du løbende modtager eller på baggrund af dine konkurrenters indhold. Samtidig med justeringen af indholdet, er det vigtigt at dit datagrundlag altid er opdateret.  Læs mere omkring hvordan du optimerer og udnytter dit gamle indhold her.

Når du har styr på indholdet, skal du optimere interne og eksterne links, hvilket vil være med til at fremsende et signal omkring vedvarende relevans overfor søgemaskinerne – taget fra den logik, at kun relevante (og til dels nyt) indhold bliver linket til. Ud over dette vil de nye links også direkte gavne dine placeringer i søgemaskinerne.

Følger du disse råd med dit indhold, vil du på sigt opleve at beholde dine placeringer samt opnå nye og bedre placeringer i Googles søgemaskine.

Ønsker du at optimere resultaterne på baggrund af Googles favorisering af nyt indhold, så vil det endvidere være fordelagtigt at gøre brug af en virksomhedsblog (med fordel på DITDOMÆNE.dk/blog). Igennem en jævnlig opdateret blog på dit domæne, vil du bl.a. fremvise en ekspertstatus på området samt jævnligt opnå gode placeringer på dit nye indhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.