Her er danskernes mest populære Googlesøgninger i 2015

Hvad har Snapchat, Kristisan Thulesen Dahl og solformørkelse tilfælles?
De er alle på Top 10-listerne over danskernes hyppigste søgninger på Google i 2015.

I onsdags offentliggjorde søgemaskinen Google, hvad danskerne har søgt mest på i 2015.
Resultaterne taler sit tydelige sprog, og der er især nogle emner, der florerer i flere af søgningerne.

”Hvad skal jeg stemme?”, ”Hvad stemmer vi om den 3. december?” og ”Hvad står partierne for?”. Det er nogle af de mest googlede spørgsmål, og det er da heller ikke så underligt, da danskerne har været ved stemmeurnerne to gange i løbet af året. Første gang var ved folketingsvalget den 18. juni og senest til folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december. Tvivlen om, hvor man skulle sætte krydset, har fyldt meget for danskerne, og de har også søgt på, hvem der er kommet i Folketinget, og hvordan man brevstemmer.

Mange danskere spurgte Google om hjælp, da de ville vide noget om den nye iPhone 6s samt en mand ved navn Andreas Mogensen, der blev sendt ud i rummet den 2. september. I februar spredte en kjole enorm debat, fordi den både kunne ses som værende hvid og guld eller sort og blå. Her brugte danskerne også Google til at finde svaret ved at søge på spørgsmålet ”Hvad farve har kjolen?”.

Det mest googlede ord i Danmark i 2015 er måske lidt overraskende ”Agar.io”, som er et onlinespil, der blev lanceret i april, og som efterfølgende er blevet populært i hele verden.

På syvendepladsen over hvordan-spørgsmål er ” Hvordan hjælper jeg flygtninge?”. Det er et forholdsvis nydebatteret emne, som derfor hurtigt har bevæget sig op ad listen.

Du kan se Top 10-listerne her:

Mest googlede søgeord i Danmark i 2015:

1.     Agar.io

2.     Solformørkelse

3.     Eurojackpot

4.     Tour de France 2015

5.     Valg 2015

6.     Kahoot

7.     iPhone 6

8.     MGP 2015

9.     Charlie Hebdo

10. Fifty Shades of Grey

Mest googlede danske mand i 2015:

1.     Andreas Mogensen

2.     Mads Holger

3.     TopGunn

4.     Sebastian

5.     Michael Dyrby

6.     Kristian Thulesen Dahl

7.     Uffe Elbæk

8.     Carl Holst

9.     Anders Samuelsen

10. Robert Hansen

Mest googlede danske kvinde i 2015:

1.     Nikita Klæstrup

2.     Søs Egelind

3.     Ena Spottag

4.     Helle Thorning-Schmidt

5.     Nicole Brøggler

6.     Sharin Foo

7.     Cecilie Lassen

8.     Charlotte Juhl

9.     Joanne Schmidt-Nielsen

10. Ida Auken

Mest googlede udenlandske kendis i 2015:

1.     Caitlyn Jenner

2.     Lamar Odom

3.     Ruby Rose

4.     Adele

5.     Stephen Hawking

6.     Jeremy Clarkson

7.     Tori Spelling

8.     Ronda Rousey

9.     Donald Trump

10. Paul McCartney

Det spurgte danskerne Google om i 2015 (hvad…):

1.     Hvad skal jeg stemme

2.     Hvad betyder stjernen i Snapchat

3.     Hvad er pinse

4.     Hvad betyder navnet

5.     Hvad stemmer vi om den 3 december

6.     Hvad er en migrant

7.     Hvad farve er kjolen

8.     Hvad betyder undtagelsestilstand

9.     Hvad står partierne for

10. Hvad er Dubai kendt for

Det spurgte danskerne Google om i 2015 (hvordan…):

1.     Hvordan brevstemmer man

2.     Hvordan virker det nye Snapchat

3.     Hvordan tager man screenshot på Mac

4.     Hvordan regner man procent ud

5.     Hvordan føles veer

6.     Hvordan bliver sommeren 2015

7.     Hvordan kan jeg hjælpe flygtninge

8.     Hvordan får man TV2 sport

9.     Slipseknude hvordan

10. Hvordan skifter jeg læge

Det spurgte danskerne Google om i 2015 (hvem er…):

1.     Hvem er valgt

2.     Hvem er blå blok

3.     Hvem er rød blok

4.     Hvem er kommet i folketinget

5.     Hvem er Dyrbys elskerinde

6.     Hvem er statsminister i Danmark

7.     Hvem er med i Vild med dans 2015

8.     Hvem er Don Domingo

9.     Hvem er IS

10. Hvem er inde i Dolph

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.