Les Deux bygger stadion i Zambia

Det danske tøjmærke Les Deux har sammen med Altan.dk iværksat et byggeprojekt i Zambia, hvor de sammen med den skole som de også støtter, vil højne antallet af unge, der færdiggør en uddannelse i Zambia. Selvom næsten 8000 km adskiller Danmark og Zambia geografisk, har det danske tøjmærke Les Deux altså nærmet sig landet med deres uddannelsesfremmende indsats i lokalområdet. Les Deux startede tilbage i 2009 og kreerer dansk design der stilmæssigt spænder over high class, street og til det mere unikke, men altid har for øje, at deres tøj skal være for alle.

I Zambia er der bygget en skole, som Les Deux støtter og i den forbindelse har de i samarbejde med Altan.dk iværksat et byggeprojekt, der skal skabe et stadion til glæde for børn og unge i lokalområdet.

LesDeuxZambia

Hele projektet i Zambia, som Les Deux er en del af, har som mål at flere unge skal færdiggøre skolen og således have større chance for at træde ind på jobmarkedet i Afrika med den viden de opbygger. Undervejs i projektet er det også tydeligt, at effekten af projektet rækker langt længere end blot til uddannelse.  Erfaringerne viser, at de unge kommer der fra med højere selvværd, hvilket i Afrika vægter tungt på vejen til job eller deltagelse i projekter. Effekten af projektet, som Les Deux deltager i måles også i de lokales smil og reaktioner på forandringen. Flere udtaler, at de oplever en uafhængighed i og med, at de har fået et job via projektet eller lært nogle skills som løfter deres tilværelse til et nyt niveau og det giver gode udsigter for fremtiden.

Les Deux har plantet bæredygtigheden i førersædet, og hjælper lokalbefolkningen omkring Zambia projektet på tværs af alder og køn. Som Les Deux selv fremhæver, når de omtaler deres eget brand: ”Love Will Never Change” og projektet i Zambia er godt i tråd med denne filosofi, da projektet giver alle der ønsker at arbejde for det, en chance for skolegang under ordnede forhold. I forbindelse med projektet, har Les Deux lavet en fodboldtrøje, som sælges her i Danmark, hvor overskuddet fra salget går 100 % til projektet i Zambia.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.