Øg konverteringen med nyhed fra AdWords

Når en AdWords kampagne er sat op, er der efterfølgende mulighed for at knytte forskellige udvidelser til annoncen. Udvidelser vi kender i forvejen er fx undersidelinks, adresseudvidelser og anmeldelsesudvidelser.

Infoudvidelser (aka. callout extensions), er et nyt tiltag fra AdWords, der gør det muligt at eksponere dine fordele direkte i søgeannoncerne uden at bruge den i forvejen begrænsede annonceplads.
Du kan nu skrive informationer om din virksomhed og fremhæve de særlige egenskaber eller tjenester din virksomhed tilbyder. Gerne aspekter der er særligt populære eller unikke for din virksomhed.

Det kan fx være hvis du har:

  • Fri fragt
  • Fri retur
  • Dag-til-dag levering
  • Prisgaranti
  • Tidsbegrænsede rabatkoder
  • Havudsigt på alle hotelværelser

Ved at have disse informationer stående lige under annoncerne, hjælper det kunderne med at tage en beslutning om, hvilke annoncer de skal klikke på, ud fra hvilke services de ønsker eller forventer. Derfor er de nye udvidelser med til at skabe tillid. Indtil i dag skulle man ofte klikke på annoncen, for at finde ud af, om der var flere fordele end fx fri fragt.

Med den nye funktion slipper kunderne for at klikke sig ind på websiden, for at lede efter disse informationer, og som annoncør slipper du for at betale for dette klik, hvis kunden alligevel går forgæves.

infoudvidelser

Krav for at få infoudvidelser vist

For at få vist de nye infoudvidelser er det et krav at annoncerne skal være placeret øverst (top 3) eller nederst i Google-søgeresultaterne. Derudover skal der oprettes mindst to infoudvidelse-kampagner eller annoncegrupper, for at din annonce er kvalificeret til at blive vist med infoudvidelser.

Hver infoudvidelse kan max have 25 anslag, og der kan blive fremvist op til 4 af disse pr. annonce.

Vises ikke hver gang

Du kan ikke forvente at dine udvidelser bliver vist hver gang. Har du aktiveret mere end én udvidelse for en annonce, er det nemlig ikke sikkert, at de alle bliver vist.

Grunden er at AdWords viser dine udvidelser på baggrund af en række faktorer:

  • Din annonces position på siden (som skrevet tidligere skal de ligge i toppen)
  • Din annoncerangering. (bl.a en kombination af bud og landingssidens kvalitet)
  • Dit søgeords kvalitet
  • Det maksimale beløb du er villig til at betale for et klik

Bliver dine udvidelser ikke umiddelbart vist, er du enten nødt til at øge dit bud eller din annoncekvalitet – eller begge dele.

Hvad koster det?

Det koster ligesom de andre udvidelser ikke ekstra at tilføje infoudvidelser i din kampagne, men du betaler som sædvanlig pr. klik på din annonce.

Generelt kan det siges om annonceudvidelser, at de skaber mere synlighed, hvad enten det er den ene eller den anden du bruger og jo mere synlighed du får, desto større er sandsynligheden for, at brugeren ser og klikker på din annonce – og det er jo det, vi gerne vil have dem til.

Vil du gerne optimere dine AdWords annoncer og blive klogere på de mange muligheder, der er for at profilere din virksomhed online, så tøv ikke med at kontakte mig på ms@compell.dk eller ring på tlf 71 99  75 1571 99 75 15 71 99 75 1571 99 75 1571 99 75 15

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.