Øg sikkerheden på dit WordPress site

Øg sikkerheden på dit WordPress site

iStock_000017395335_XXXLargeWordPress er en rigtig populær platform til websites og den bliver brugt på mere end 18% af verdens hjemmesider. Denne popularitet gør også, at platformen er et populært mål for angreb fra hackere og lignende.

Det er derfor vigtigt at holde både WordPress, plugins og temaer opdateret hele tiden. På den måde minimerer du risikoen for at din side bliver angrebet af ubudne gæster. I dette blogindlæg får du tre gode værktøjer til at øge sikkerheden på dit WordPress site.

1. WP Remote
Har du flere hjemmesider, kan det godt være lidt svært at holde styr på dem alle. Her kan du tage et kig på plug-in’et WP Remote. Det er gratis og heri kan du tilføje ALLE dine WordPress hjemmesider, så du får en samlet overblik over disse. Den vil så give dig en oversigt, hvor du kan se hvilke af dine sider, der har opdateringer der venter.

download

 

2. Wordfence
Et andet godt plugin er det såkaldte Wordfence. Efter du har installeret dette, vil det tjekke om din side allerede er ramt af et angreb, ved bl.a. at tjekke om filerne på din side matcher filerne fra den officielle WordPress. Hermed kan de se, om der skulle være tilføjet noget uønsket kode til dine filer.

Efterfølgende scanner Wordfence også dine filer og giver dig en notifikation via email, hvis nogle af disse skulle være blevet ændret siden sidst – det kan typisk være et tegn på at, din side har været under angreb. Derudover er der et væld af andre funktioner, hvor du bl.a. kan blokere bestemte IP-adresser, blokere efter X antal mislykkedes forsøg på at logge ind og bestemme, hvor længe en bruger skal være lukket ude fra siden efterfølgende.

banner-772x250

 

3. Sucuri Security
Et alternativ til Wordfence er Sucuri Security, som kan mange af de samme ting som Wordfence.

sucuri-security

 

Så for at opsummere: Hvis du vil minimere risikoen for angreb på din hjemmeside, så hold din WordPress samt plugins og temaer opdateret og installér et sikkerhedsplugin som Wordfence eller Sucuri, så du får besked, hvis der alligevel skulle være noget mistænkeligt ved din installation.

Har du brug for hjælp med at få dit WordPress site ordentligt sikret mod angreb? Så er du altid velkommen til at kontakte Compell på tlf. 71 99 75 15 eller e-mail info@compell.dk. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.