Real-time marketing: Markedsføring der bider fra sig

Historien om fodboldspilleren Luis Suarez, der bed sin italienske modstander Giorgio Chielinni under en VM-kamp er næppe gået ret mange næser forbi.

Selv ikke den mest stædige fodbold-fornægter kan efter selve episoden, have set sig fri for at være stødt på et billede af den bidesyge fodboldspiller iført et Hannibal Lecter-outfit eller tandsæt som selv Dracula må misunde, et sted derude på de sociale meder.

Ingen af disse fotos er – så vidt vi ved – ægte, men er naturligvis manipulerede af snarrådige vidner til episoden. Disse manipulerede billeder og såkaldte ”memes” bliver ofte genstand for massiv viral aktivitet inden for ganske få timer efter de er lagt online. Og det er ikke kun privatpersoner, der kan skabe opmærksom hed på den bekostning.

 

Real-Time Marketing

Flere og flere virksomheder har taget denne tendens til sig og i dag er den nok bedst kendt som ”Real Time- Marketing”.

Real-time Marketing er altså markedsføring, der tager udgangspunkt i en aktuel situation, der allerede har massiv interesse og mediedækning, som eksemplet med Luis Suarez. Metoden kan, når den bruges rigtigt, være eminent til at skabe masser af omtale, delinger og likes på de sociale medier.

Se hvordan hhv. Snickers og Bud Light reagerede på episoden her:

suarez

Kan du benytte Real-Time Marketing?
De fleste virksomheder kan faktisk benytte Real-time marketing, det kræver blot en kreativ, hurtig tankegang og en profil på en af de sociale platforme, såsom Facebook, Twitter eller Instagram.

Der er dog et par ting du bør være opmærksom på inden du begynder at lege med de sjove idéer:

1. Tænk før du poster!
Det er svært at undgå at støde nogen, hvis man forsøger sig med viral eller real-time marketing. Tænk derfor lige en ekstra gang over hvad du poster inden du gør det. Du husker måske Just Eat’s Bøf og Blowjob-opslag tilbage i marts 2014? (Hvis ikke, så tjek det her.) Opslaget kostede nemlig en ansat jobbet og opslaget blev trukket tilbage.. Men vi ved allesammen hvordan det er med online mediet og det at ”trække noget tilbage”, når først det er postet.

2. Brug real-time marketing er en gimmick – ikke som en fast del af din markedsføring

Du skal ikke bruge tid og resurser på at gøre real-time marketing til en fast del af din markedsføringsplan. Brug energien på de langsigtede løsninger – ét viralt opslag er ikke lig med succes på sigt, men det er sjovt og giver masser af opmærksomhed for en kort stund.

3. Det må gerne være nemt og ”primitivt”

Det sjove ved real-time marketing er, at det tager udgangspunkt i noget, der sker lige nu. Derfor behøver dit billede eller opslag ikke bære præg af at du har arbejdet på det grafiske udtryk i en uge. Det kan være så simpelt som at tage et billede, indsætte dit logo, skrive en sjov tekst, dele det på jeres online platforme og voilá! Se fx eksemplet med Bud Light ovenfor. Ok, måske personen på billedet lige har givet bisserne en tur med tandbørsten (og en omgang klorin?) inden han tog billedet, men derudover bærer det ikke meget præg af at være blevet efterbehandlet.

Og billedet, ja, det scorede 1266 retweets og 1226 likes!
There you have it!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.