Remarketing – markedsfør dig til dine kunder igen og igen

Hvad er remarketing bannere – og hvordan fungerer det?

Med remarketing bannere kan du kort sagt vise annoncer til brugere, som tidligere har besøgt din hjemmeside.På denne måde kan du bibeholde kontakten til din målgruppe, efter de har forladt din hjemmeside.

For at dette overhovedet kan lade sig gøre, så skal der gemmes en cookie på brugerens computer, når de besøger hjemmesiden. Via cookien vil det være muligt at bruge remarketing bannere, som kan være direkte henvendt på de oplysninger eller produkter brugeren kiggede på.

shutterstock_84151936

Men hvorfor er det smart?

Som vi har nævnt i et andet indlæg, er det altid lettere at få tidligere kunder til at handle hos en igen, end det er at overtale nye, potentielle kunder. Men når dette er sagt, skal man heller ikke undervurdere muligheden for at kunne overtale brugere, der allerede har vist interesse ved at besøge hjemmesiden, til at handle.

Det der gør remarketing bannere smarte er at det kun bliver vist til brugere, som har vist en interesse for ens virksomhed, altså enten tidligere kunder eller brugere som har besøgt hjemmeside uden at købe. Derudover har man mulighed for at vise dem relevante annoncebannere, baseret på deres adfærd på hjemmesiden, på det meste af internettet – og derved sikre sig at ens virksomhed altid er i brugerens bevidsthed.

Remarketing bannere kan inddeles i to typer; den generelle og den specifikke. På de generelle bannere er fokus som regel på selve virksomheden og hvad de tilbyder. På de specifikke bannere er det til gengæld de enkelte produkter, som er i fokus. Disse produkter er dog ikke tilfældige, men derimod de produkter som brugeren har set på virksomhedens hjemmeside.

shutterstock_61063084

Gode råd til udarbejdelse af remarketing bannere

Hvordan det perfekte remarketing banner ser ud, er der helt sikkert mange forskellige meninger om, men der findes nogle generelle råd, som er gode at følge.

  1. Husk logoet – Nok det allervigtigste er at huske at gøre logoet tydeligt på banneret. Logoet er virksomhedens fingeraftryk og det er vigtig at brugerne kan se dit fingeraftryk på banneret. Genkendelighed er nøgleordet!
  2. Udform ét budskab – Vær klar over, hvad det er du vil sige med banneret. Det dur ikke at banneret indeholder forskellige budskaber, det vil blot skabe mere forviring.
  3. Call to Action – Vær sikker på at banneret inviterer til at blive klikket på. Man ønsker at få brugerne ind på ens hjemmeside igen og derfor er det vigtig at banneret at der fx. står “Klik her”.

En ting, som er værd at tænke over, når man udarbejder banneret er, at det bliver set på mange forskellige websider. Det er derfor en god ide at ens design kan være forenelig med forskellige omgivelser.

Hvis du gerne vil i gang med remarketing bannere og du ikke selv er klar over, hvor du skal begynde, så er vi hos Compell altid klar til at hjælpe. Ring til os på 71 99 75 15, og lad os få en snak om remarketing bannere.

2 svar til “Remarketing – markedsfør dig til dine kunder igen og igen”

  1. Michael siger:

    Hej Ann –

    Har lige et spørgsmål eller to. Er igang med et projekt. Du må gerne svare så hurtigt du kan! 🙂 Skal fremlægge onsdag. Ellers ringer jeg bare mandag eller tirsdag.

    Udfordringen er: Hvordan kan *VIRKSOMHED* øge forbruget hos nuværende kunder?

    Handlingsforslaget

    Få installeret ”cookies” på deres hjemmeside – intelligent markedsføring. Altså det som bliver kaldt remarketing, ikke? Hvis man har været inde på ens hjemmeside før, så kan man lave reklame baner på andre hjemmesider, så man kan komme tilbage til ens egen hjemmeside.

    Håber jeg er med indtil videre.

    Hvor meget koster sådan noget?

    mvh. Michael

    • Ann Godiksen siger:

      Hej Michael

      Du skulle gerne have fået et svar fra en af mine kollegaer. Hvis du har flere eller andre spørgsmål, så er du selvfølgelig velkommen til at skrive igen.

      Mvh Ann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.