Rich snippet – hvorfor og hvordan

Google forsøger hele tiden at forbedre deres resultatlister for at sikre, at de resultater som folk efterspørger rent faktisk bliver vist på resultatlisten. Et af tiltagene er at give brugerne en fornemmelse af, hvad der fremgår på den pågældende side, inden siden besøges – dette refereres til som rich snippet.

11

Rich snippet er udviklet for at give brugeren flere informationer omkring indholdet på siden, inden siden overhovedet er besøgt. Snippet for en hjemmeside med anmeldelser kan eksempelvis indeholde stjerner, som repræsenterer en givet karakter fra hjemmesiden. Snippet for madopskrifter, kan indeholde et billede af retten samt tilberedelsestid. Alt sammen for at give brugeren informationer omkring, hvorvidt dette er den rigtige hjemmeside, fremfor de andre hjemmesider, som også fremgår af resultatlisten.

Hvad kan du få ud af rich snippet?

Google garanterer ikke at de fremviser dine rich snippet-data eller at det øger dine placeringer på resultatlisten, men du står derimod overfor muligheden for øget synlighed og herved potentiel øget CTR.

Udover den øget CTR, som vil lede mere trafik til din hjemmeside og herved har potentiale til at skabe mere salg, er der endnu en bemærkelsesværdig effekt af rich snippet. Hvis du oplever en øget CTR via en bedre visualisering overfor brugerne af Google, så vil Google på sigt se dette som et resultat af kvaliteten af dit indhold, hvilket på sigt kan gavne din placering på Google. Hvis folk gang på gang vælger dit søgeresultat fremfor andre, giver dette udtryk overfor Google, at dit indhold bedre tilfredsstiller den søgte problemstilling, og Google vil måske vælge at belønne dig med en stigning i placering.

[framed_box]

Rich snippet kan benyttes i forbindelse med

  • Anmeldelser
  • Mennesker
  • Produkter
  • Virksomheder
  • Opskrifter
  • Events
  • Musik

[/framed_box]

Skal du benytte dig af rich snippet? 

Er du den første på en resultatliste, som benytter rich snippet, vil dette kunne medføre åbenlyse fordele. Disse fordele opstår fordi, at dit søgeresultat adskiller sig visuelt fra andre resultater på resultatlisten. Det er dog muligt, at fordelene vil blive færre i takt med at antallet af rich snippet brugere stiger, indtil status quo er opnået.

Kort sagt vil man som den første på den pågældende resultatliste, kunne opleve en konkurrencemæssig fordel, som kan udmunde i øget CTR og på sigt resultere i en mulig forbedring af placeringen på resultatlisten.Den forøgede CTR i perioden, hvor der kun er en rich snippet bruger (eller meget få), vil formentlig opveje omkostningerne tilknyttet oprettelsen.

Hvis du derfor sørger for at følge med udviklingen og benytte dig af de muligheder som Google stiller til rådighed, vil du kunne bibeholde en konkurrencemæssigfordel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.