Sådan engagerer du dine følgere på Instagram

Inden du går i gang med at benytte Instagram, er det vigtigt, at du har den rigtige strategi. Det er ikke nok bare at dele fotos. Du skal forme din visuelle stil, finde ud af hvilke typer af billeder du skal dele, og dine billeder skal have relevans for det publikum, du gerne vil nå ud til.

Hvis du har besluttet dig for, at din virksomhed skal have en Instagram-profil, er det vigtigt at tiltrække dine kunder via dine billedposts, da billedet altid vil udgøre den centrale del af dit post. Vi giver dig et par nyttige tips til, hvad du kan gøre for at skabe opmærksomhed om dine billeder.

 

1. Find relevante og inspirerende billeder

Først og fremmest er det essentielt, at du jævnligt finder og skaber billed- eller videomateriale, som matcher din brandprofil, og som er inspirerende for dine kunder. Ved at skabe relevant content får dine kunder lyst til at se flere af dine billeder, og herigennem får du gjort dem opmærksom på din virksomhed. Det bedste er, hvis du selv producerer dine billeder og videoer, da det virker mest troværdigt og dermed kan styrke båndet mellem dig og dine følgere.

 

2. Brug #

Instagram opfordrer til brugen af hashtags i dine posts, og det er en rigtig god idé. Hashtags øger billedopslagets eksponering, så det når ud til personer, som ikke nødvendigvis følger dig, men som interesserer sig for emnet bag hashtagget. Derfor er brugen af hashtags en potentiel mulighed for vækst.

Du bør dog altid sikre, at dine hashtags er relevante for både din virksomhed og for det specifikke opslag. Brugen af hashtags er sammen med billedet din mulighed for at skille dig ud. Dog er det vigtigt heller ikke at bruge for mange hashtags i et post, da det kan virke en smule desperat eller overdimensioneret.

 

3. Lav konkurrencer

Selvom hashtags gør spredning nemmere, kan det sommetider være svært at nå ud til alle de mennesker, du gerne vil. Konkurrencer eller give-aways er noget, der fanger dine kunders opmærksomhed. Det kan gøres ved at få dem til at følge din virksomhed, like, kommentere eller tagge personer i opslaget. Du kan også basere konkurrencen på brugergenereret indhold; altså få dine brugere til f.eks. at dele et billede med et hashtag, som du opfinder til konkurrencen.

 

4. Kommunikér med dine følgere

Du kan skabe en aktiv tilstedeværelse på Instagram ved at interagere med dine følgere – i stedet for udelukkende at fokusere på at uploade billeder og videoer. Rigtig mange vil benytte din Instagram som kundeservice, og du skal derfor være klar til at svare på spørgsmål eller reagere på andre henvendelser.

Det er en god måde at markedsføre dit brand på, da dine følgere ser en personlig side af din virksomhed, som de vil huske virksomheden for. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at du viser dig fra din bedste side. Det kræver ikke meget mere end 5-10 minutter om dagen, hvor du kan svare på dine følgeres kommentarer og være til stede, hvor de er.

2 svar til “Sådan engagerer du dine følgere på Instagram”

  1. Tanja siger:

    skal konkurrencereglerne ikke følges på samme måde som for facebook? dvs. man må ikke have et krav om at tagge personer i opslaget, for at deltage?

    • Emil Zacho-Petersen siger:

      Hej Tanja,

      Korrekt – reglerne er de samme for Instagram som for Facebook, og forbrugerombudsmanden er heller ikke så glad for direkte tagging/deling. Der er dog ikke noget problem i at stille krav om, at man f.eks. skal skrive, hvem man vil dele sin præmie med, hvilket du sikkert også er stødt på, på Facebook et par gange. Ofte vil folk tagge af egen fri vilje i besvarelsen, omend det er mere almindeligt på Facebook end Instagram.

      Jeg håber, det afklarede dit spørgsmål. 🙂

      Mvh
      Emil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.