Sådan udnytter du dit indhold bedst

Det kan kræve rigtig meget tid og energi at opretholde dit brand på de sociale medier, og det kan det være svært at finde tid til at skabe relevant og engagerende indhold uden at nedprioritere eller gå på kompromis med dine andre arbejdsopgaver.

Her får du nogle gode råd til, hvordan du bedst tilpasser din tid og dine ressourcer, når det gælder indhold til de sociale medier.

 

1. Spred dit indhold

Hvis du vil publicere et stort udvalg af indhold, betyder det ikke, at du nødvendigvis skal skabe mere indhold.

Har du eksempelvis skrevet et blogindlæg, kan du sagtens publicere det på alle de forskellige sociale platforme, du har en virksomhedsprofil på. Sørg blot for at vinkle det, så det matcher den aktuelle platform. Du kan eventuelt fremhæve forskellige ting i blogindlægget og sætte forskellige citater, statistiske facts eller relevante overvejelser i fokus på de forskellige sites.

På den måde bliver dit blogindlæg spredt ud og fungerer som fagligt indhold på de sociale medier. De sociale medier er geniale at bruge som talerør og distributør, når du først har skabt relevant content. Det vil typisk også være på de sociale medier, at dine kunder befinder sig, og det er derfor et godt sted at fange folks interesse med dit indhold. Hvorfor ikke få folk så mange som muligt til at læse dit indhold, når du har brugt tid på at skabe det?

 

2. Del dit indhold op i små bidder

Hvis du har skrevet et tungt, tekstholdigt blogindlæg eller artikel med flere gode pointer, kan du med fordel vælge at dele det op i små bidder, som du publicerer af flere omgange.

På den måde kan du få ét blogindlæg til at strække sig over længere tid, og det bliver samtidig nemmere for dine læsere at forholde sig til.

 

3. Planlæg dine opslag

Læg planer over dine opslag på de sociale medier, så du ved, hvilket indhold du skal have lavet og hvornår. Det vil give dig mere overblik over processen, og du vil have mere overskud til andre opgaver.

En kalender med planlægning af indhold sikrer ikke kun, at du deler indhold kontinuerligt, men også at dine opslag er strukturerede og interessante.

Så snart du har noget indhold, som er klar til at blive publiceret, kan du med fordel planlægge dine opslag på forhånd på eksempelvis Facebook og Instagram. Du kan således bedre tilrettelægge din tid, du er på forkant med dine opslag, og de bliver udgivet automatisk.

 

 4. Genpublicér populære opslag

Det er en god idé altid at holde styr på, hvilke opslag der fungerer, og hvilke der ikke gør. Og hvis der er et opslag, som er særdeles populært, hvorfor så ikke publicere det igen eller bare genbruge dele af opslaget?

Selvfølgelig skal du genpublicere med måde, og det skal gerne være et godt stykke tid siden, opslaget blev offentliggjort første gang, inden du vælger at dele det igen. Især i travle tider kan du anvende til denne metode, men nyt indhold er selvfølgelig altid at foretrække.

 

I dette blogindlæg kan du læse mere om, hvordan du lægger en strategi for dit content marketing – herunder hvordan du bedst skaber effektivt og målrettet indhold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.