Skal vi sende nyhedsbrevet på pension?

5 gode grunde til hvorfor du bør benytte e-mail markedsføring

Når en fodboldspiller bliver ældre, bliver han som oftest skiftet ud til fordel for en yngre, stærkere og mere ”moderne” spiller. Ja, det gælder sådan set i mange af livets henseender, at ”yngre, bedre og mere moderne” bare er at foretrække. Af samme grund ser vi også konstant, at der sker nye ting på online marketingverdenens store ”fodboldbane”

Og så er der lige nyhedsbrevet…

Nyhedsbrevet – det elektroniske, vel at mærke – har været en del af online marketing-holdet længe. Havde nyhedsbrevet været en fodboldspiller, så ville man nok stille og roligt begynde at lade hans kontrakt udløbe, for derefter at lade ham slutte sin karriere af med ære og ærbødig applaus.

Men nej, nyhedsbrevet spiller stadig. Og med god grund: Nyhedsbrevet fungerer nemlig! Du får her fem gode grunde til hvorfor nyhedsbrevet endnu er langt fra at nå pensionsalderen, og hvorfor du bør fokusere mere på din e-mail markedsføring frem for at lade dig forblænde af nye, ”yngre spillere”.

 

1. Nyhedsbrevet er stadig mest effektivt når det kommer til rekruttering af nye kunder 

Med det rette indhold og den rette emnelinje til at fange læsernes opmærksomhed, er nyhedsbrevet et af de mest effektive værktøjer ift. at omdanne dine markedsføringskroner til salg.

2. …og når du skal holde fast i gamle kunder

 Du er næppe den eneste, der sælger det, du sælger – men hvis du mestrer nyhedsbrevet, kan du være den eneste, der rent faktisk ved hvordan du kan fastholde flere kunder en dine konkurrenter.

 3. Nyhedsbrevet ”afslører” mere om dine kunder (også de potentielle kunder) end fx facebook 

Dit mailsystem giver dig adgang til dyrebare oplysninger om dine nyhedsbrevsmodtageres vaner fra det øjeblik du har sendt et nyhedsbrev ud. Det gør det nemt at reagere på mønstre og at tilpasse nyhedsbreve direkte til mindre kundesegmenter med henblik på at generere salg. Denne metode benytter vi hos Compell på daglig basis. Det er faktisk meget simpelt. Se hvilke links der er populære i dine nyhedsbreve. Opret et segment ud fra de personer, der har klikket på specifikke links og tilbyd disse personer ekstraordinære rabatter på den vare, de allerede har vist interesse for.

4. Nyhedsbrevet kan give dine modtagere en fornemmelse af at være en del af noget specielt 

Loyale kunder er glade kunder. Og glade kunder elsker at handle hos dig. Med et nyhedsbrev kan du tilbyde dine modtagere noget ekstraordinært – fx en rabatkode, loyalitetspoint eller en gave når de har foretaget et køb – som det kun er dem, der får. Dette er ikke bare en måde at skabe loyale kunder på, men er også en fænomenal gulerod at kunne tilbyde potentielle kunder – hvis baare de lige tilmelder sig nyhedsbrevet.

5.  Nyhedsbrevet er personligt uden at være påtrængende 

Der findes naturligvis en grænse for, hvor ofte du bør, og kan tillade dig, at sende nyhedsbreve ud. Det er ikke en fastsat grænse, men en grænse du selv må ”føle dig frem til”. Bruger du nyhedsbrevet rigtigt og målretter dine nyhedsbreve efter dine modtagere, kan du vinde mange loyale kunder – og selvfølgelig, et øget salg.

 

Tror du at du kan få gavn af at sende nyhedsbreve ud – eller sender du allerede nyhedsbreve ud, men synes ikke du får det forventede udbytte? Så er du mere end velkommen til at sende os en mail på info@compell.dk eller ringe på 71 99 75 15, så hjælper vi dig gerne godt i gang eller godt videre med din e-mail markedsføring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.