Tænk over din afsenderrolle

Lad det være sagt – jeg har en time til at finde på et originalt emne, give det noget substans og lave en klumme med quality content (her på Compell smider vi med frække engelske ord). Én time.
Det bliver hurtigt et useriøst emne eller en useriøs bearbejdning af et eller andet spændende emne med dybde. Ud over det udarbejdes klummen under overskriften ”tanker til weekenden” – det lægger vel op til tanker, som vi har gjort os, taget stilling til, og som du kan tænke videre over.

Skal man så bare stille sig tilfreds med at tale om et fedt link, man fandt i løbet af ugen? Pege på andres arbejde og lade det være tankerne til weekenden, som på den måde ikke repræsenterer noget direkte fra Compell, eller som læsernes muligvis allerede har haft fingrene i? Det er utilfredsstillende.

Der kommer konflikt imellem hvad jeg som afsender vil have, hvor lang tid jeg vil (kan) bruge på det, og hvad jeg håber, mine modtagere får ud af det. En klumme er jo en personlig tekst – en fri tekst, der ikke stiller de samme krav som en traditionel nyhedsartikel, fagartikel eller featureartikel (for bare at tage et par stykker). Men derfor kan den stadig indeholde kvalitet og dybde, det afhænger jo af, hvilket signal du ønsker at sende som afsender.
Hvad vil du lave? Regulere adfærd, ændre holdninger, provokere, skabe tillid, sprede viden eller bare vise din aftensmad frem… Hvis du bare overvejer det sidste så stik dig selv i øjet med en kuglepen nu, tak.

Så TÆNK!

Definer dit produkt og din rolle som afsender og accepter, at du ikke kan få i både pose og Pia K.

Og husk hvad Piet Hein skrev om TTT:

god ide

Når man føler hvor lidet,

man når med sin flid,

er det nyttigt at mindes,

 at Ting Ta’r Tid.  

Han skrev på den anden side også: ”Ting Ta’r tid, men ævl tager evigheder.” Så jeg vil til at runde af her.

Jeg er nok nødt til at vise cheferne den her tekst, inden den publiceres.

Bjarke Bekhøj: “Af princip er den godkendt.”
Michael Perry:Jeg tror ikke, den vil være interessant hos særlig mange, og synes den er en tand uambitiøs fra din side. Det er min honest opinion.”

Det giver i hvert fald mig lidt at tænke over til weekenden. Håber det samme er gældende for dig.

 

2 svar til “Tænk over din afsenderrolle”

  1. Therese siger:

    Så skulle man måske vurdere at sætte af lidt mere end én time til at lave denne klumme? Eller bare IKKE lave den, hvis man ikke kan nå at skrive noget med substans? 😉

  2. Jeppe Sejer siger:

    Hej Therese

    Ja, det var i grunden lidt af pointen. Jeg kan faktisk se, at det ikke kommer igennem at tiden ikke var fastsat af mig, men af de guidelines vi har lavet i Compell for vores Tanker til Fredag.

    Men du har som sådan fuldstændig ret. Der skal nemlig sættes mere end én time af til en artikel med substans, hvis man ønsker det. Eller også skal man slet ikke skrive den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.