Tre konkrete tips til anvendelse af mailflows

Automatiserede e-mails har mange fordele, og det er ofte fundamentet for at få succes med e-mail-marketing. Ved hjælp af mailflows kan du nemlig give dine abonnenter det mest relevante og personlige indhold, hvilket engagerer dem og skaber fokus på din virksomhed.

Et mailflow fungerer nærmest som en serie af relevant information, som dine abonnenter modtager enten på daglig, ugentlig eller månedlig basis. Her får du tre konkrete tips, som er nyttige, når det gælder anvendelsen af mailflows.

 

1. Vælg et relevant og engagerende emne

Pointen med mailflows er, at dine abonnenter skal få viden om noget, de ikke ved i forvejen, men som de er interesserede i at blive klogere på.

For at finde ud af, hvad dine abonnenter vil have, kan du kigge på det indhold, du allerede har delt med dine brugere, som eksempelvis blogindlæg eller opslag på de sociale medier. Undersøg, inden for hvilke emner, brugerne har interageret mest – og find dermed ud af, hvilke emner dine brugere er mest interesserede i.

 

2. Tilpas mængden af indhold

Når dine brugere har tilmeldt sig dit nyhedsbrev eller mailflow, er det, fordi de gerne vil have relevant viden fra dig. Foruden at vælge de emner, som dine abonnenter finder mest interessante, er det således også vigtigt ikke at overvælde dem med indhold.

Det betyder, at du skal gøre opmærksom på, hvor mange e-mails de vil modtage i denne mailserie samt hvor ofte. På den måde ved dine abonnenter, hvad de kan forvente, og derved undgår du, at de hverken bliver unødvendigt irriterede eller skuffede over mængden af indhold.

 

 3. Tag dine abonnenter i hånden, når mailflowet er slut

Når dine abonnenter har modtaget et af dine mailflows, er det vigtigt ikke at gå i stå her. Du kan stadig give dine abonnenter relevant information og indhold – du skal bare tage dem i hånden.

Slutningen på den automatiserede serie af mails er den perfekte anledning til at guide dine abonnenter videre, og det kan ligeledes skabe konvertering til andre dele af dit online marketing. Du kan eksempelvis opmuntre dem til at dele på sociale medier, føre dem videre til en side om, hvilke services din virksomhed tilbyder, eller tilmelde sig et nyt mailflow med et andet, relevant emne.

 

Vil du vide mere om mailflows? Kontakt os, eller læs mere om fordelene ved mailflows i dette tidligere indlæg.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.