Why

ORDET, DER KAN ÅBNE ENHVER SAMTALE

Hvorfor? Et simpelt ord, der kan være en katalysator for uafbrudt samtale i timevis… Og som danner udgangspunkt for rigtig mange sjove Google-søgninger.

Vores WHY handler om, hvad der driver os.

Hvorfor vi vælger at stå tidligt op og drage ud i mørket mod kontoret en kold decembermorgen i stedet for at blive under dynen. Hvorfor vi konstant jagter et endnu bedre resultat.

 

HVAD RAGER DET DIG?

Når du skal vælge en samarbejdspartner til markedsføring, vil du have det bureau, der kan skabe de bedste resultater for din virksomhed.

Vi er ikke (nødvendigvis) mere intelligente end de andre.

Vi har adgang til de samme værktøjer som de andre.

Vi har de samme hæve-sænke-borde som de andre.

Derfor bliver vores drivkraft, motivation, tilgang til markedsføring og samarbejde og ikke mindst kemi med vores kunder helt afgørende for vores og din succes.

 

VI ELSKER, NÅR TAL BLIVER STØRRE

Omsætning, besøgstal, antal henvendelser, klikrater… Det er den slags tal, der giver os en lille, men helt tydelig lykkefølelse, når vi plopper dem ind i et Excel-ark og ser en opadgående kurve. Aaah.

Det eneste, der helst ikke skal stige, er prisen. 😉

Jagten på den lykkefølelse tvinger os til altid at overveje, hvordan vi kan forbedre den nuværende markedsføring, hvilke oplagte markedsføringstiltag, der mangler, og ikke mindst hvilke nye kampagner, værktøjer eller formater, vi kan eksperimentere med.

Vi vil ikke nødvendigvis gøre noget revolutionerende. Vi tror bare på, at vi med vores viden, drivkraft og nysgerrighed altid kan finde noget, der kan gøre markedsføringen af din virksomhed endnu bedre. Og få tallene til at blive større.

 

DET LYDER JO ALT SAMMEN MEGET GODT…

Men det fortæller ligesom ikke rigtigt, hvad du kan forvente af os mere konkret, vel?

Hvis du vil læse mere om, hvordan vores WHY kommer til udtryk i dagligdagen, skal du tage et kig under HOW.

Vil du bare gerne vide, hvilke ydelser vi helt konkret kan tilbyde, kan du springe direkte til WHAT.

Skulle du være træt af at høre os tale om os selv, kan du hoppe over under CASES og se noget af det, vi har lavet før, og hvad andre siger om os.

Compell
Sønderskovvej 7
8520 Lystrup
(+45) 71 99 75 15
info@compell.dk (Formular)